For unge jurister og studerende med interesse for voldgift, vil en af de mest direkte veje til en karriere inden for voldgift, være gennem rollen som sekretær for en voldgiftsret.

Rollen som sekretær – af kritikere til tider kaldt ”den fjerde voldgiftsdommer” – rejser imidlertid flere principielle spørgsmål, som man bør være opmærksom på.

Kan involveringen af en sekretær overhovedet forenes med, at voldgiftsdommeren er personligt udpeget? Hvilke retningslinjer findes der for brugen af en voldgiftssekretær, og hvad er der på spil, hvis voldgiftsrettens sekretær har været for involveret i sagen og er blevet til ”en fjerde voldgiftsdommer”?

Arrangementet foregår i Studiegården, Studiestræde 6, 1455 København K, fredag den 18. november 2016 kl. 15:00 – 18:00.

Skriv arrangementet i kalenderen, og få dine kolleger til at gøre det samme. Vi sender dig et program, når arrangementet kommer nærmere, men vi kan allerede nu afsløre, at vi afslutter arrangementet med snacks og gode drikkevarer.

Du tilmelder dig arrangementet ved at sende en mail til maj-britt.stoumann@dlapiper.com. Sidste frist for tilmelding er mandag den 14. november 2016.

Deltagelse er gratis for foreningens medlemmer og for studerende ved Det Juridiske Fakultet.

Læs mere om arrangementet og download invitationen her.

Share →

Young Arbitrators Copenhagen
c/o Maj-Britt Stoumann
DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab
Rådhuspladsen 4
1550 København V