• Voldgiftsklausuler – Vedtagelseskrav og gyldighed efter U2012.3001H v/ professor, dr.jur. Torsten Iversen, Århus Universitet, og advokat Mathias Steinø, Hafnia Advokatfirma

Det hænder, at voldgiftsaftaler udformes uden stor grundighed eller omtanke. Det kan medføre tvivl om, hvordan en tvist skal løses, når den opstår, og – i visse tilfælde – om voldgiftsaftalen overhovedet kan anses for vedtaget.

En nyligt afsagt højesteretsdom har rejst fornyet debat om voldgiftsaftalers vedtagelse og fortolkning. Ved Højesterets dom af 22. juni 2012 (U.2012.3001H) blev en voldgiftsklausul tilsidesat, fordi den henviste til voldgiftsregler og et institut, som ikke fandtes. Såvel Sø- og Handelsretten som Højesteret fandt, at det ikke var muligt at udfylde parternes aftale, således at en voldgiftssag kunne gennemføres. Afgørelsen er i nogle kredse blevet mødt med heftig kritik.

Professor Torsten Iversen vil redegøre for problemerne og retspraksis vedrørende voldgiftsklausulers vedtagelse og gyldighed. Advokat Mathias Steinø, som repræsenterede den ene part i sagen, vil redegøre for problemstillingen i den afsagte højesteretsdom, hvorefter foredragsholderne vil debattere sagen med deltagelse af foreningens medlemmer.

Arrangementet afsluttes med drinks og let spisning.

Deltagelse er gratis for medlemmer.

Arrangementet finder sted torsdag den 1. maj 2014, kl. 16 – 18.30 hos Bruun & Hjejle, Nørregade 21.

Du tilmelder dig ved at sende en mail til lis@lett.dk.

Se materiale fra arrangementet her og her.

Share →

Young Arbitrators Copenhagen
c/o Maj-Britt Stoumann
DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab
Rådhuspladsen 4
1550 København V